Life is kind of ok..;-)

Nå men konklusionen indtil videre: Intet internet i huset, men det er overalt i byen. 20 siders speciale indtil videre, det er faktisk meget nemmere at få lavet noget her end der hjemme. Kort sagt så er det lidt lige som sommerhus+ udgaven. Voldsomt mange søde mennesker, men det er der selvfølgelig også i kbh;-) og så lige det med subtropisk klima, ja, vi har ikke set sne siden Heathrow, og temperaturene i San Pedro, har stadig ikke været under 14 grader om natten... men det er selvfølgelig også stadig vinter her:-) 

Til sidst, et lille billede fra den café, hvor jeg har skabt denne blog idag, tror jeg vil smutte ud og nyde livet lidt...

Es mi Casa!

Spring spring spring og lige 5 dage senere så har vi et hus... et fucking hus, midt i alt, for 900 kr om måneden! Have, tagterasse, grill, bananpalme, hvad mere kan bede om?!? 

Ingen møbler selfølgelig, men 50 betonklodser, lidt træ fra snedkeren, et par madresser, et par havestole og TADAA! borde, "sofa" stole og hygge, vi har det jo mindst dobbelt så luksuriøst, som hippierne i deres tippier! og når ja, vi er også seriøse, dette er stedet hvor al magien og pengene til dette lille eventyr kommer fra:-)

....Har desværre ikke noget billede af tippierne endnu... Orv mennesker har glemt at sige lidt om mennesker. Det er omtrent lige så svært at forblive heremit i San Pedro, som at blive ignoreret af en poptøs på Karrierebar. De fleste, møder man en aften, og så stikker de et par dage senere, der jo en grund til at de kaldes backpackere. Om end jeg ikke har mødt flere mærkelige, søde, fantastiske venner på så kort tid siden.. sidst jeg var i Guatemala. De fleste "lokale" dvs. dem som er her i mere end 2 måneder, begynder at snakke til dig efter de har set dig mere end en gang. Pænt mange af dem er selvfølgelig gamle hippier, som er pænt afdankede, men meget søde, om end jeg kommer i tanke om, hvorfor jeg også skal huske at tage hjem igen. Hmm lidt besværligt at fortælle om de enkelte, men det må komme senere. I stedet kan i få et billede af en kat der besøgte os den anden dag, skøre dyr troede jeg havde glemt at spise min twix:-)

San Pedro baby!

Så skete det, vi kom frem. Det endelig mål, San Pedro La Laguna! Byen ligger lige ved Atitlán søen. en lille gammel hippie by, der nu har to unikke ting, alle faciliteterne til at lade forvente danskere føle sig hjemme, god hippie afslappethed, glade lokale indianere og magiske priser, som gør at et hotelværelse for 3 personer, med bad, og tagterrasse koster lige omkring 17 kr per person, eller for at formulere det lidt bedre, hvor man i happy hour på en lokal bar kan få to anstændige mojitos for ca 17 kr, cigaretter koster ca 8 kr pakken og en god middag for 3 med ALT løbe op i 150 kr, hvis du er lidt vild... 

Derudover så er byen sådan nogenlunde delt op i de "store veje", eller tuktuk-land, hvor det faktisk nogen steder kan lade sig gøre for to biler at passere hinanden, og så stier, hvor de fleste barer, restaurenter og tiendaer(kiosker) ligger... og når ja, så er de lokale lige lidt mere vilde med Jesus end de fleste, det sidste billede er af skolen.. skøre mennesker...

Guatemala at last, well sort of...

Endnu en dag og vi er faktisk fremme i Guatemala! I landet hvor alt burde gå galt, men det gør det bare, det hele virker på magisk vis... ufattelig nemt endda. Alt er nemt hurtigt, og ufattelig billigt, ingen røverier, ingen forsinkelser, og ingen sne:-)

Første stop var Antigua, som bagageventer by, for dem der ikke ved det så har Guatemala city omtrent kun beton, blik, og gangsters at byde på, og da selvindsigten havde lært os at vi måske ikke lige er så gangster, som de lokale, så kunne vi lige så godt stikke til Guatemalas disneyby, eller som Lonely Planet skriver "How Guatemala would look if the Scandinaviens controlled it". Jeg ved ikke helt om det passer, men fin er den... De har endda en broder Tuck, hvad mere kan man bede om?

Vi fandt et hostel med en fantastisk tagterrasse, Mads fandt hans Guatemala look, om end han blev lidt ked over at han ikke kunne passe dragten, og så hoppede vi ud til lidt mere ruin kiggeri imens vi ventede.

Mads har jo ikke lige været i Guatemala før, så jeg har hoppede med ham op på Pacaya; en fantastisk fin vulkan, som har lava, jep lava! som man kan svømme, bade og jonglere med, men af uransagelige årsager nøjedes vi med at kigge på det.

5 dage senere, havde vi alt bagage, altså udover noget af min, som var "forsvundet" som tasken på magisk viis var gået op et sted i Austin lufthavn, sådan lidt inden den rullede ud på bagagebåndet... tak USA! i er bare alle tiders!... men nok om det...  fra nu. Tiden var kommet til San Pedro, det endelig mål WUHU!

Hola hombres y mujeres, amigas y amigos, padres y hermanos!

Jeg tænkte det var tid til lige at samle op på alt hvad der er sket, og lige sige hey, jeg lever stadig på trods af bananlandets lyksaligheder, og flyselskabernes uduelighed. 

Sådan ca for 3 uger siden stak jeg til London for at lige bruge en forlænget weekend med Henrik og prøve at forstå hvad London egentlig har at byde på.

Jeg ved ikke helt om jeg blev klogere på alt det, men sjovt var det. Henrik klub, Maddox, er kort sagt en meget meget prætentiøs klub, hvor jeg vidst aldrig var kommet ind hvis det ikke var for ham, og nok slet ikke på promoter listen, hvor alt er gratis:-) Så vidt jeg forstår så er highclass miljøet, mere eller mindre gjort op af party people (hovedsageligt sjove glade homoer, og prætentiøse modeller og kendisser) der får alt gratis, og så selvfølgelig super rige folk der betaler absurde mængder af penge. Ja, det eksistere ikke kbh, og det er absurd, men pænt sjovt hvis man kender folk, ellers er det vidst ufattelig dyrt:-) desværre ingen billeder fra det, men kig i et engelsk sladderblad så har i mere eller mind ideen.

Fra Henriks highclass, til slumming it på hostel med Jonas og mads da de kom til London søndag. Lidt andet London, især med fucking SNE! London meget lig s-toge, ved ikke hvad sne er, og ulig kbh, så gælder det alt. toge, taxaer, busser og fly fatter jeg sikke hvad det der hvide stads var. Så efter ekstremt held kom vi kun en time senere til Heathrow end planlagt... 

...For så at finde ud af at alt var aflyst... alt! Der er det så at kundeservice træder ind i billedet, ca. 6 søde mennesker og 5000 mennesker i kø, det tog så kun lige 10 timer. Det kan godt være jeg ikke kender London, men jeg er pænt sikker på hvordan Heathrow ser ud.

Nå, men af sted kom vi jo, om end lige en dag senere end planlagt… denne gang var vores fly ikke aflyst.. bare lige 5 timer forsinket, hvilket gjorde at vi selvfølgelig missede forbindelsen i Austin Texas, da paskontrol er lige lidt mere seriøst i gud eget land, og der åbenbart kun er EN der har den rette uddannelse. Mere kø, mere lufthavnshotel, og så lige to omgange mistet bagage fra Heathrow. Øv land, om end man har en distinkt fornemmelse at Chuck Norris kommer flyvende med et cirkelspark, hvis vi havde sagt det noget sted i nærheden af de gale cowboys.

... Dette var til gengæld den sidste sure oplevelse, for dagen efter kom vi faktisk til Guatemala, landet hvor alting burde bryde ned, og røvere med sombreros og stoffer stjæler alt.. men næh nej, det er smukt og det fungere sgu! længe leve bananarepublic!!!