I lørdags fik vi endelig taget os sammen til at holde en ordentlig housewarming for vores lille hus. Planen var at skyde festen indtil vi faktisk kendte nogle mennesker hernede, men da næsten alle dem vi kender, som er her i længere tid er bartendere eller noget lignene, så var det lidt svært at se hvordan vi kunne få en fornuftig fest kørende på en Lørdag. Så er der selvfølgelig alle turisterne, men de smutter jo som regel videre inden for en uges tid eller noget i den stil.
Så vi løste problematikken ved at tage til den legendariske bocia turnering, der foregår hver lørdag eftermiddag på La Piscina (en af de lokale barer).
Turneringen er gratis og tiltrækker en god flok af lokale og turister. vinderen får en flaske rom, som traditionen byder at man deler med alle dem som vil have et glas. Samt en liter øl til den som vinder taber turneringen, for alle dem som er blevet slået ud i første runde. Vigtigst af alt ved denne lørdag var dog at jeg fuldstændig udslettede alle mine modstandere og vandt... en liter øl;-) Men til mit forsvar så var det hende som vandt hele turneringen som slog mig i første runde.
Nå, men tilbage på sporet, så brugte vi bocia turneringen til at møde en god runde glade søde mennesker, som vi inviterede til festen om aftenen. Så uden de store anstrengelser så fulgte vi San Pedro traditionen og holdt en fantastisk spontanfest, næsten kun med mennesker vi havde mødt samme dag.
et blogindlæg er jo selvfølgelig ikke det samme uden billeder, men da vi ikke lige dokumenterede fest eller bocia, så kan i få et fint fint billede af vores nyadopterede hund i stedet. Den hedder vist Bill, men vi kalder den Halte... gæt selv;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar